Kold lagerhal i Randers: stål og beton under kontrol

Udfordringen

Bygherren stod med en kold lagerhal på 600 m², der skulle have byggetilladelse. Byggeriet var simpelt, stålspær, metalplader og et betondæk, men BR18 kræver LCA-dokumentation uanset bygningens kompleksitet.

Udfordringen var dobbelt: For det første var stålspærene endnu ikke bestilt, så deres præcise klimaaftryk var ukendt. For det andet kan simple industribygninger med meget stål og beton overraske, fordi netop de materialer har høj CO₂-belastning pr. kg, og der er ingen isolering eller lette materialer til at "fortynde" aftrykket.

Bygherren ville vide, om projektet kunne overholde kravet, inden han gik videre med bestillingen.

Hotspot-analyse

Vores analyse afslørede, at tre konstruktionsgrupper tilsammen stod for 72% af den samlede klimapåvirkning:

Stålet var den største post. Søjler og bjælker alene stod for næsten en tredjedel af hele bygningens CO₂-aftryk, udelukkende fra produktionsfasen (A1-3). Det er typisk for industribygninger, hvor den bærende stålkonstruktion udgør en markant andel af den samlede materialemasse.

Beton fyldte mere end forventet. Terrændæk og fundamenter bidrog tilsammen med 42%. Selvom konstruktionerne er relativt simple, 120 mm fiberarmeret beton på 250 mm stabilgrus, giver de store arealer (575 m² terrændæk, 110 lbm fundament) et betydeligt samlet volumen beton.

Taget havde skjult end-of-life-belastning. Tagkonstruktionen havde en lav produktionsfase (A1-3: 0,24), men høj affaldsbehandling (C3: 0,49) og bortskaffelse (C4: 0,28). Metalplader og stålspær kræver energikrævende genanvendelse ved nedrivning.

Løsningen

Da byggeriet endnu ikke var startet, fokuserede vi på at levere et klart beslutningsgrundlag:

• Stålspær med standardværdier: Fordi stålspærene ikke var bestilt endnu, beregnede vi med generiske værdier for konstruktionsstål. Det gav bygherren et konservativt estimat at forholde sig til, og en klar besked om, at valget af stålleverandør kan flytte resultatet mærkbart.
• Konstruktionsdata fra leverandør: Bygherren leverede produktdata direkte fra Stark, inklusiv åsetømmer, beslag, skruer og metalplader. Det betød, at vi kunne modellere den faktiske konstruktion frem for at gætte.
• Ingen energi i beregningen: Bygningen er kold og uopvarmet, så driftsenergien (B6) udgik. Det forenklede beregningen, men fjernede samtidig en "buffer", al klimapåvirkning kommer fra materialerne alene.

Resultatet

Projektet bestod med 16% margin. Det er nok til at give tryghed, men ikke så meget, at man kan ignorere materialevalgene i udførelsesfasen. Når stålspærene bestilles og de faktiske EPD'er kendes, opdateres beregningen, og marginen kan enten vokse eller skrumpe.

Hvad projektet viser

• Simple bygninger er ikke altid simple LCA-sager. En kold lagerhal uden isolering lyder ukompliceret, men stål og beton dominerer CO₂-regnskabet og kan presse resultatet tættere på grænsen, end du forventer.
• Tidlig LCA afslører, hvor valget af leverandør tæller. Når stålet alene står for 30% af aftrykket, kan forskellen mellem to stålleverandørers EPD'er flytte resultatet markant.
• Hotspot-analysen er en handlingsplan. Bygherren ved nu præcis, hvilke materialer der kræver opmærksomhed, og hvilke der er ubetydelige for det samlede resultat.
• A45-platformen blev sat op til A4/A5-dokumentation, så bygherren kunne indsamle transportdata fra leverandørerne, efterhånden som materialerne blev leveret.