Om Din LCA Hjælper
Bag Din LCA Hjælper står Valdemar Løvschal Wernblad, specialiseret i LCA-beregning for byggeri. Med erfaring fra projekter i størrelser fra 80 til 3.000 m² hjælper vi arkitekter og rådgivere med at navigere BR18s klimakrav, så de kan fokusere på det, de er bedst til.
Vi tror på, at LCA-beregning ikke behøver at være kompliceret. Derfor håndterer vi hele processen, fra gennemgang af tegninger og tidlig beregning til myndighedsklar rapport. Vores mål er at gøre det nemt, gennemsigtigt og pålideligt, uanset om det drejer sig om bolig, erhverv eller industri.
Vi beregner også transport og byggeproces (A4+A5) som en del af opgaven. I den tidlige beregning dokumenterer vi eventuelle standardforudsætninger. Inden den endelige rapport opdaterer vi med de faktiske oplysninger, der er tilgængelige fra projektet.