Lagerhal og kontor i Esbjerg: LCA under tidspres

Udfordringen

Entreprenøren henvendte sig med et kombineret lager- og kontorprojekt i Esbjerg, to separate bygninger med vidt forskellige konstruktioner. Lagerhallen var en stålkonstruktion med sandwich-paneler, mens kontordelen var en mere traditionel konstruktion med beton og mineraluld.

Det særlige ved dette projekt var, at byggeriet allerede var gået i gang, da LCA-beregningen blev bestilt. Det skabte et tidspres, som normalt ikke er der: materialerne var valgt, bestilt og i nogle tilfælde allerede monteret. Der var ikke plads til at skifte konstruktioner, beregningen skulle dokumentere det, der faktisk blev bygget.

Det betød, at hele forløbet handlede om at skaffe produktspecifikke EPD'er til de materialer, der allerede var på vej ind i bygningen. Uden EPD'er ville beregningen falde tilbage på generiske Tabel 7-værdier, som typisk er mere konservative, og med et resultat tæt på grænsen ville det kunne betyde forskellen mellem bestået og ikke bestået.

Overblik

Hotspot-analyse

Hotspot-analysen for Bygning 1 (lagerhallen) viste følgende fordeling:

Terrændæk, tag og fundamenter stod tilsammen for 61% af klimaaftrykket. For en lagerhal med stort grundareal er terrændækket typisk den største post, fordi der er meget betongulv i forhold til den samlede konstruktion.

Ydervæggene, sandwich-paneler med mineraluld, bidrog med 11%, hvilket er relativt lavt for den type bygning.

Løsningen

Da konstruktionerne allerede var fastlagt, fokuserede vi udelukkende på dokumentation:

• Sandwich-paneler: Entreprenøren brugte Balex sandwich-paneler med mineraluldskerne. Vi indhentede producentens EPD, som dokumenterede lavere klimaaftryk end den generiske Tabel 7-værdi for tilsvarende paneler.
• Beton og fundamenter: Produktspecifikke EPD'er fra betonleverandøren erstattede de generiske værdier. For fundamenter og terrændæk, som tilsammen udgjorde 43% af aftrykket, var dette den vigtigste enkeltstående indsats.
• Systematisk EPD-indsamling: Fordi byggeriet kørte parallelt, koordinerede vi løbende med entreprenøren for at indhente EPD'er, efterhånden som leverandørerne blev valgt. Det krævede tæt kommunikation og hurtig opfølgning.
• A4/A5 via A45: A45-platformen var afgørende for at holde styr på transportdata og spilddata fra to samtidige byggepladser. Entreprenøren og leverandørerne uploadede følgesedler direkte i platformen, så dokumentationen fulgte med i realtid.

Resultatet

Begge bygninger bestod, men med en margin på kun 0,66 for lagerhallen. Det understreger, at projektet ikke havde meget plads at give af, og at de produktspecifikke EPD'er var afgørende for at komme under grænsen.

Hvad projektet viser

• Start LCA-beregningen tidligt. Da byggeriet her var startet før LCA'en, var der ingen mulighed for at ændre konstruktioner. Det eneste redskab var EPD-dokumentation, og det var kun lige nok. Havde beregningen været lavet før byggestart, kunne man have optimeret de største hotspots og fået en større margin.
• EPD'er er ikke bare "nice to have". Med en margin på 0,66 kg CO₂e/m²/år ville Bygning 1 sandsynligvis ikke have bestået med rene Tabel 7-værdier. Produktspecifikke EPD'er var forskellen mellem godkendt og ikke godkendt.
• Erhvervsbyggeri har sin egen dynamik. Store etagearealer med lavt opvarmet areal, stålkonstruktioner og sandwich-paneler giver en anden hotspot-profil end boligbyggeri. Terrændæk og fundamenter dominerer, fordi hallens grundplan er stort i forhold til klimaskærmen.
• To bygninger = dobbelt kompleksitet. Med forskellige konstruktioner i lager- og kontordelen skal hver bygning beregnes separat. Det kræver mere data, flere EPD'er og tættere koordinering med entreprenøren.